Den nye Jersie Privatskole

4. august 2020

Den nye Jersie Privatskole

 

Efter at Jersie Privatskole den 1. maj 2020 købte grunden Åsvej 1 tæt ved Jersie Landsby er processen mod at få bygget en ny skole for alvor skudt i gang. Næste skridt er at få en ny lokalplan på plads for området, og i den forbindelse har Jersie Privatskoles arkitekt tegnet første udkast til den nye skole. Tegningerne af skolen skal fremlægges på et borgermøde i efteråret, men på grund af Corona er datoen endnu ukendt. Alle interesserede er velkomne til at deltage.



Den nye skole vil udvendigt komme til at efterligne de gamle idylliske bondegårde, som man finder i Jersie landsby. Indvendigt vil man imidlertid finde en topmoderne, bæredygtig og funktionel skole med de perfekte rammer til at udfolde de værdier, der allerede nu kendetegner Jersie Privatskole: Faglighed, nærhed og fællesskab. Indretningen og udformningen af skolens undervisningslokaler og andre læringsrum er noget, som hele medarbejdergruppen får stor indflydelse på.

 

Jersie Privatskole er en lille skole med ét spor pr. årgang og med et klasseloft på 20 elever pr. klasse. Det er med til at skabe den tryghed og nærhed, der gør, at alle kender alle. Det giver faglige og personlige makkerskaber på kryds og tværs over hele skolen.

 

I skrivende stund har Jersie Privatskole til huse i midlertidige undervisningspavilloner på samme adresse, men inden for de kommende 3 år vil det nye byggeri skyde op på grunden ved siden af og gradvist erstatte de nuværende bygninger.




Jersie Privatskoles Bestyrelse




Åbent Hus på Jersie Privatskole onsdag den 7. oktober

Onsdag den 7. oktober kl. 18.00 slår Jersie Privatskole dørene op til åbent hus for kommende 0. klasser, som ønsker at få mere at vide om skolen.
4. september 2020


Den nye Jersie Privatskole

Jersie Privatskole den 1. maj 2020 købte grunden Åsvej 1
4. august 2020


Indblik i hverdagen


Se flere her »





Jersie Privatskole

Jersie Privatskole er medlem af Lilleskolerne 


Kontakt/info

Jersie Privatskole
Åsvej 1, Jersie
2680 Solrød Strand

53 70 59 01

 adm@jersieprivatskole.dk