Skolens historie

Vores historie

En skole lukkes  - en ny åbnes

I 2011 blev det besluttet at lukke Jersie Skole, og i den forbindelse gik forældre og lokale ildsjæle sammen om et fælles ønske nemlig, at der fortsat skulle være en skole i Jersie Landsby. 

Der blev  holdt mange møder  - i første omgang for at kæmpe for at bevare den eksisterende Jersie skole, og sidenhen for at etablere en ny privatskole. Målet var en lille skole med maks. 2 spor pr. klassetrin.

Personale rekrutteret og børn indskrevet, men byggetilladelsen manglede

I året op til at skolen skulle åbne, blev der søgt med lys og lygte efter en beliggenhed. Endelig åbnede der sig en mulighed på det grønne areal på Åsvej. 

Personale og skoleleder blev ansat, og børn blev indskrevet til den nye skole, som fik navnet Jersie Privatskole, men byggetilladelsen til at kunne opføre en skole, var endnu ikke i hus, så reelt var der ikke andet end en græsplæne ind til en uge før skolestart, hvor byggetilladelsen endelig faldt.

Men der var meget mere, der skulle være styr på, fx hvilke regler er gældende for en skole, hvordan får man tilskud til eleverne, og hvordan indberettes regnskaber mv.

Jersie Privatskole slår dørene op for det første skoleår

Dagen før skolestart var de sidste ting vedr. de fysiske rammer på plads. Så selvom mange havde tvivlet på projektet, stod der rent faktisk en skole klar til at tage imod eleverne den første skoledag  i skoleåret 2013/14. De nye  lærere havde mødtes ugen op til skolestart til en række pædagogiske dage, men kendte ellers ikke hinanden. Eleverne var sammensat fra nær og fjern, og sammen skulle alle - elever, lærere og skoleleder skabe Jersie Privatskoles kultur. 

Meget er sket siden. Mange af de sammenlagte klasser (som alle fik græske navne i stedet for at kalde dem 1.-2, klasse, 3.-4. klasse osv.) er blevet til individuelle klasser. Klasserne har dog bibeholdt de græske navne, som de fik fra starten.

Jersie Privatskole i dag

Skolen holder ganske vist stadig til i sammenhængende pavilloner, men der er kommet flere til, så vi nu har en skole på næsten 800m2. Og ikke nok med det, så har vi købt grunden her på Åsvej 1.
Arkitekttegningerne til en ny og spændende skole på ca. 4.000m2 inkl. idrætshal er færdige, hvilket betyder, at hvis alt går efter planen, at vi kan tage en ny skole i brug i 2024.

I dag arbejder vi på Jersie Privatskole ud fra principperne om nærhed, faglighed og trygt fællesskab. Jersie Privatskoles kultur og ånd bliver stærkere for hvert skoleår.





Seneste nyt

Ny elev på Jersie Privatskole? (tryk her)

VI HAR STADIG LEDIGE PLADSER! Skal dit barn starte i skole eller har I overvejet et skoleskift? Vi har ledige pladser på flere klassetrin. Ring og hør nærmere om vores dejlige skole og aftal gerne et besøg med rundvisning, for at mærke stemningen.
6. juli 2021


Den nye Jersie Privatskole

Jersie Privatskole købte den 1. maj 2020 grunden på Åsvej 1
4. august 2020


Se flere her »


Indblik i hverdagen


Se flere her »





Jersie Privatskole

Jersie Privatskole er medlem af Lilleskolerne 


Kontakt/info

Jersie Privatskole
Åsvej 1, Jersie
2680 Solrød Strand

53 70 59 01

 adm@jersieprivatskole.dk